Af Møllelauget og Lisbeth Hollensen, Forstadsmuseet

En mølle var en nødvendighed i tidligere tiders bondesamfund. Nogle havde deres egen mølle på gården, ofte i form af en hestetrukken kværn. Vestegnen havde ikke mange møller – måske fordi de fleste solgte kornet i København, hvor der stod en lang række møller på især voldene rundt om hovedstaden. I 1721 blev der givet bevilling til at oprette en mølle ved Herstedøster. Denne mølle blev senere til Røde Vejrmølle, der senere blev flyttet til Roskildevej mellem Glostrup og Albertslund. Hertil kørte Brøndbyvester-bønderne med korn, og kunne passende få sig en forfriskning på kroen overfor, mens de ventede på at få det malede korn med hjem. 

I 1888 fik de kortere vej, for da grundlagde Thomas Nielsen Brøndbyvester Mølle ved vejkrydset mellem vejen til Brøndbyøster og vejen fra Glostrup til Avedøre. Grunden på ½ tønde land, hvor møllen ligger, købte Thomas Nielsen i 1886 af Gildhøjgård for 1.000 kr. kontant.

Oprettelsen af en mølle netop på dette sted har muligvis sin forklaring i, at der i disse år var mange folk beskæftiget ved anlægget af Vestvolden. Bygningsarbejderne var indkvarteret dels i lejre langs voldanlægget, dels på gårdene i landsbyerne rundt omkring. Der var mange munde at mætte, og de aftog sikkert en god del af møllerivirksomhedens produkter, der både omfattede det malede korn, men også brød fra det tilhørende bageri.

En anden mølle, som også lå i Brøndby, var Ludvigshåbs Mølle, der lå ved Roskildevej, hvor Brøndby Nord ligger i dag. Den blev bygget i 1830’erne som papirmølle, men blev senere lavet om til kornmølle med tilhørende bageri.

I modsætning til Brøndbyvester Mølle fik Ludvigshåb Mølle imidlertid problemer med Vestvolden, da møllen lå øst for volden, og volden derfor lå og spærrede for vinden fra vest. Så meget at mølleren endte med at klage over Vestvolden i 1890!

Brøndbyvester Mølle var en såkaldt gallerihollænder, dvs. en mølle med en træplatform – en omgang – hele vejen rundt, hvor mølleren kunne indstille vingerne. Møllen kunne ikke automatisk stille sig efter vinden, men måtte ”krøjes” med håndkraft. På møllevingerne kunne der monteres sejl, og også til dette arbejde var galleriet nødvendigt. Der var ingen vognport i møllens ottekantede fundament, så kornsækkene måtte læsses af og på udenfor.

I møllen var der sidst i 1800-tallet også et bageri, så kornet på stedet kunne bruges til fremstilling af brød. Så slap man for at transportere det videre. Møllen med bageri og alt inventar og en mindre besætning blev i 1894 købt af gårdejer Villum Villumsen for 14.000 kr.

En overgang var der også et lille udskænkningssted i forbindelse med møllen, så bønderne kunne få sig en ”møllerdram”, når de kom med kornet. Efter et par andre kortvarige ejere solgtes møllen i 1908 til Nicolai O. Nielsen, som drev den frem til 1943. Fra 1930’erne blev møllen forsynet med en motor, så man ikke var afhængig af vinden.

I 1944 købte købmand Holger Nielsen i Brøndbyvester møllen. Han havde i forvejen købmanden i Brøndbyvester, og kunne dermed selv forsyne sine kunder med foder. Landbruget var imidlertid i tilbagegang i Brøndbyerne, og Holger Nielsen så sig om efter andre indtægtsmuligheder. Det blev til en blikkenslagervirksomhed, der blev indrettet i møllens bygninger, og fra 1950 ophørte mølleriet, og den gamle mølle tjente nu kun som vartegn for firmaet. Blikkenslagerfirmaet fik navnet “Brøndbyvester Mølle”.

Møllen led stor skade under en orkan i 1967, og to år senere flyttede blikkenslagerfirmaet til anden adresse, og Brøndby Kommune overtog møllen. Der var mange ideer til, hvad møllens fremtidige funktion kunne være. Man var langt fremme med at indrette cafeteria på stedet ligesom fritidshjem og lokalmuseum var oppe og vende, men i 1971 blev møllerhuset indrettet som værested for ældre, mens Brøndbyvester Møllelaug og Melormene i dag sørger for at holde liv i den gamle mølle.

Kommunen afholder vielser i møllen på særlige datoer som fx 6/6-2006 eller 20/10-2010. Når en borger i Brøndby fylder 100 år, kører møllens vinger 100 omgange som en særlig hilsen til fødselaren.

Møllelauget og melormene kan du læse om på Møllens hjemmeside
Her kan du også læse lidt om møllens nylige renovering.