Kom og hør om livet under Besættelsen i Brøndby den 23/3 kl. 18 i Brønden
Den 9. april 1940 blev Danmark besat af tyskerne. En besættelse der varede i fem år, inden Danmark atter var frit og Anden Verdenskrig var slut.
Selv om Danmark sammenlignet med mange europæiske lande slap relativt uskadt igennem krigen, var hverdagen for de fleste stadig præget af knaphed, rationeringer, mørklægning, lange og kolde vintre – også i Brøndby. Og som i resten af Danmark udspillede der sig i besættelsesårene også en kamp på Vestegnen og i Brøndby.
På den ene side stod dem, der arbejdede sammen med tyskerne – og på den anden side dem, der kæmpede imod Besættelsesmagten. Denne kamp førte til mange dramatiske begivenheder som likvideringer, sabotage og clearingmord – også i Brøndby.
Deltagelse i mødet er gratis for medlemmer af Lokalhistorisk Forening for Brøndby. Ikke-medlemmer betaler 25 kr.
Du kan blive medlem af Lokalhistorisk Forening for Brøndby for 50 kr. årligt for enkeltmedlemmer, 75 kr. for en familie. Send en email til webmaster@lfbr.dk
————————
Efter foredrag og debat afholder Lokalhistorisk Forening for Brøndby sin generalforsamling for medlemmerne.