Louise Leth fortæller:

Da mine forældre flyttede til Brøndbyvænge i 1949 søgte min far sognerådet om lov til at stille en pølsevogn op ved Brøndby Parkvej og Bredager. Her var man stadig i gang med at bygge.

Han fik tilladelsen – han var udlært slagter – men da byggeriet var færdigt, var kundeunderlaget væk. Håndværkerne flyttede til andre byggepladser, og det var især dem der havde brugt pølsevognen. Min far måtte tilbage til arbejdet i Kødbyen, idet beboerne i de nye karreer ikke havde råd til at købe ’fastfood’. Det kom først langt senere.