Forårets arrangementer i 2025

Vi har indtil videre planlagt disse foredrag og rundvisninger:

Tirsdag den 28/1 holder vi filmaften i Kilden kl. 19. Vi viser nogle af de fine gamle Brøndby-film, hvor der er masser af genkendelige steder fra lokalhistorien.

Mandag den 17/3 kl. 19 byder vi på et foredrag om bønder, gartnere og fiskere i Brøndby, og efter foredraget afholder vi den årlige generalforsamling i Lokalhistorisk Forening for Brøndby. Det foregår i Brønden.


Onsdag den 2/4 holder vi rundvisning i det nye Kirkebjerg-område. Lisbeth Hollensen fra Forstadsmuseet fortæller historien om industrien som kom i halvtredserne, og Vagn Kjær-Hansen fra kommunalbestyrelsens Teknik- og Miljøudvalg supplerer med detaljer om nybyggeriet og det som er på vej. Rundvisningen starter kl. 17, og for interesserede regner vi med at arrangere spisning i kulturhuset Kernen efter rundturen.


Mandag den 5. maj er befrielsesdagen, og vi kommer til at mindes 80-årsdagen for befrielsen ved en eller flere af mindestenene rundt omkring i Brøndby.

Vi åbner normalt for tilmelding et par måneder før arrangementet.
Tilmelding sker som sædvanlig på lokalhistorie.nemtilmeld.dk
Her kan medlemmer og andre interesserede også betale kontingentet for 2025.