To landsbyer og et fiskerleje

Lokalhistorisk Forening på besøg hos Per Kaalund, januar 2025.

Per Kaalund, tidligere lokalpolitiker, amtsborgmester og folketingspolitiker, fortæller i dette interview om sin tid i politik. Her om hans flyvende start i Brøndby Kommunalbestyrelse.

I samtalen fortæller Per Kaalund om den kamp, han i mange år udkæmpede for at give
Vestegnen og dens borgere de samme muligheder
og goder som ’dem nordpå’. En kamp, der blandt andet i dag afspejler sig i Strandparken, Arken og den nye jernbanelinjes placering fra København til Ringsted.

Han fortæller også om den meget forudseende kystsikring i Strandparken og om nord- og sydstaterne i Brøndbyøster.

Op til kommunalreformen i 1970 blev Per Kaalund mødt med daværende stiftamtmand Henning Strøms udtalelse: ’Brøndby kommune er et administrativt postulat’, da man talte om ned- og sammenlæggelser af landets kommuner. Planerne om at dele kommunen op blandt de omliggende kommuner blev afværget, skønt som Per Kaalund siger senere i interviewet: ’Brøndby bestod blot af to landsbyer og et fiskerleje.’

Klik på linkene ovenfor og lyt til dette interessante tidsbillede!

Vi har i Lokalhistorisk Forening for Brøndby startet en interviewgruppe, som taler med ældre borgere i Brøndby om lokalhistorien og sørger for at samtalerne bliver gemt for eftertiden.

Louise Leth og Grethe Johansen