Forfatterarkiv: Webmaster
To historiske film den 27. april 2015
Vores filmaften i september var en teknisk katastrofe – men da filmen endelig tonede frem, var den rigtig god. Lisbeth Hollensen har fundet en film mere, som er nyere, og den vil hun også vise til vores nye filmaften mandag den 27. april kl. 19 i Brønden.
På den måde indfrier vi vores løfte om at vise filmen igen for dem, som gav op i det tekniske kaos i september – og samtidig er der også endnu en fin historisk film som vi ikke har vist før. Den “nye” film er egentlig fire små film, som er samlet sammen. Tilsammen varer de næsten en time.
Tag gerne naboer og bekendte med. Vi sørger for et stort lokale i kulturhuset.
Årets generalforsamling er 2. marts 2015
Vi holder generalforsamling mandag den 2. marts 2015 kl. 19.00 i Brønden.
Dagsorden:
- Valg af dirigent
- Beretning
- Regnskab
- Forslag
- Budget og kontingent
- Valg af kasserer og et bestyrelsesmedlem for to år,
en suppleant og en revisor for hver et år - Eventuelt
Forslag som ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.
Efter generalforsamlingen vil der være et emne af lokalhistorisk interesse.
Årskontingentet på 100 kr. kan betales til kassereren før mødet starter.
Kom med i arkivkælderen på Søholt den 23. februar 2015
Vi har fået Lisbeth Hollensen til at fortælle lidt om arkivet i kælderen på Søholt: Hvad der er gemt dér, og hvad det kan bruges til.
Det foregår mandag den 23. februar kl. 19.00, hvor vi mødes omme bag skolen.
Indkørslen fra Dyringparken er vist med en hvid pil på kortet, og vi mødes ved det røde kryds (hvor man også kan parkere).