Generalforsamling 7. april 2014 kl.19

Generalforsamlingen afholdes i kulturhuset Brønden, lokale 2

Dagsorden:
1. Valg af dirigent
2. Beretning
3. Regnskab
4. Forslag
5. Budget og kontingent
6. Valg af formand, to bestyrelsesmedlemmer, en suppleant og revisor
7. Eventuelt

Forslag som ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.

Byvandring ad Køgevejen

Som de fleste vel har hørt om, er vi med i et projekt om Gl. Køge Landevej sammen med Hvidovre Lokalhistoriske selskab og Forstadsmuseet. Et projekt hvor vi vil beskrive udviklingen på Gl. Køge Landevej fra 1900 og frem til strandparkens åbning i 1980.

Derfor går vi sidst i september en tur ad Køgevejen gennem Brøndby Strand. En byvandring hvor vi ser på huse og andet interessant under vejs. Og snakker om fortiden.

Det bliver mandag den 30. september. Vi starter ved Strandfogedvej i Avedøreenden kl. 18.30 og går mod vest. Tilmelding er ikke nødvendig.

Tidslinjen kom frem på Kulturweekenden

Lokalhistorisk Forening for Brøndby Strand var selvfølgelig til stede på årets Kulturweekend 7.-9. juni 2013 i Brøndby Strand. I år havde vi ikke ild og hammerslag foran teltet til at lokke publikum til, så i stedet havde vi en lille overraskelse til lørdag kl. 11.45 – et par plancher med en tidslinie for Brøndby.

tidslinie

Den blev afsløret af borgmesteren sammen med vores formand og gav os lidt ekstra opmærksomhed. I teltet havde vi også vores nyeste udstilling med fokus på Gammel Køge Landevej. Det glæder os meget at nye ting og fortællinger fra fortiden langs Køgevej stadig dukker frem fra gemmerne.