Film fra det gamle Brøndby

Historien om Brøndbys forvandling fra landsogn til kommune fortælles bedst i billeder. Vi ser de forskellige bebyggelser skyde op i Brøndbyfilmen fra fyrrerne og halvtredserne, og på en god halv time kommer vi godt rundt i kommunens udvikling dengang.

Det foregår i Møllesalen, Brøndby Møllevej 25, tirsdag den 19. februar 2019 kl. 19.

Den populære Brøndbyfilm bliver suppleret med et par andre kortere film fra Brøndbys nyere historie. Det er simpelthen blevet en tradition, at Forstadsmuseet viser filmene en gang om året, og det sker naturligvis også i 2019. 

Deltagelse i mødet er gratis for medlemmer af Lokalhistorisk Forening for Brøndby.

Ikke-medlemmer betaler 25 kr.

Tilmelding er ikke nødvendig.

Du kan blive medlem af Lokalhistorisk Forening for Brøndby for 50 kr. årligt for enkeltmedlemmer, 75 kr. for en familie. Send en email til webmaster@lfbr.dk 

Da Brøndby voksede frem

Forstaden Brøndby rummer alt det, en dansk forstad skal have, men gør det selvfølgelig på sin egen måde. Kom og hør, hvorfor Brøndby kom til at se ud, som det gør – og hvordan vi lever her.

Foredrag onsdag den 16. januar kl. 19-21Kilden, Nygårds Plads 31, Brøndbyøster.

Forstæder er den slags by, hvor flest danskere bor, og alle undersøgelser viser, at vi er glade for at bo der. Men hvad er forstæder, hvorfor kom de, hvorfor kom de til at se ud, som de gør, og hvordan lever vi her?

Forskningschef på Forstadsmuseet Poul Sverrild fortæller om forstæderne med afsæt i sin PhD-afhandling om dansk forstadshistorie. Han vil også komme ind på Brøndbys særlige plads i forstadshistorien og illustrere vores kommunes kvalitet og karakter.

Deltagelse i mødet er gratis for medlemmer af Lokalhistorisk Forening for Brøndby og Hvidovre Lokalhistoriske Selskab.

Ikke-medlemmer betaler 25 kr.

Tilmelding er ikke nødvendig.

Du kan blive medlem af Lokalhistorisk Forening for Brøndby for 50 kr. årligt for enkeltmedlemmer, 75 kr. for en familie. Send en email til webmaster@lfbr.dk

Brøndby under besættelsen

Kom og hør historierne om sabotage, nazister i Brøndby og dagliglivet under krigen. Rundt om i kommunen står der en række mindesten, der netop fortæller om faldne frihedskæmpere i Brøndby. De dramatiske historier skal vi også høre.
Mødet foregår tirsdag den 18. september kl. 19.00-20.30 i Kulturhuset Brønden i Brøndby Strand.
Mens krigen rasede i det store udland, var Danmark besat af tyskerne under 2. verdenskrig. I Brøndby oplevede de fleste et dagligliv præget af knaphed, strenge vintre og rationerede dagligvarer, men også sabotage, tragiske ulykker og nazister fandt vej til Brøndby.
Foredraget holdes af Lisbeth Hollensen fra Forstadsmuseet.
Deltagelse i mødet er gratis for medlemmer af Lokalhistorisk Forening for Brøndby og Hvidovre Lokalhistoriske Selskab. Ikke-medlemmer betaler 25 kr.
Tilmelding er ikke nødvendig.

Slaget i Køge Bugt – på havets bund

Tirsdag den 17. april 2018 kan du få lokalhistorie på havets bund, når vi ser nærmere på vraget af Dannebroge og hører om slaget i Køge Bugt oktober 1710. Vi viser dykkernes optagelser fra vraget og hører hele den dramatiske historie om skibets forlis.

Den 4. oktober 1710 udkæmpede den danske og svenske flåde et slag ved Køge Bugt. Det danske linieskib Dannebroge blev ramt, og ilden bredte sig. Kommandør Ivar Huitfeldt kæmpede videre i sit brændende skib, indtil krudtkammeret blev antændt, og skibet sprang i luften. Af besætningen på næsten 600 mand blev kun 9 reddet.

Dannebroge ligger den dag i dag som vrag på bunden af Køge Bugt ca. 7 kilometer fra kysten, og vi ser undervandsoptagelser fra vragpladsen. Mange af søfolkene har deres våde grav derude.

Pensioneret orlogskaptajn Palle Nielsen kan om nogen fortælle den dramatiske historie om slaget i Køge Bugt. Det gør han sammen med Stig Sørensen fra frømandsklubben Kon-Tiki, der fandt vraget af Dannebroge.

Mødet finder sted 17/4-2018 kl. 19-21 på Hermosagård, Bygaden 82.

Deltagelse i mødet er gratis for medlemmer af de to lokalhistoriske foreninger, der arrangerer mødet. Ikke-medlemmer betaler 25 kr. Kaffe, the og kage koster 20 kr.

Tilmelding skal ske til Forstadsmuseet på telefon 36 49 00 30 eller på mail forstadsmuseet@forstadsmuseet.dk

Arrangeres sammen med Hvidovre Lokalhistoriske Selskab.

Generalforsamling torsdag den 15. marts 2018

Torsdag den 15. marts afholder vi årets generalforsamling i Strandens Forsamlingshus.

Vi er så heldige, at forsamlingshuset den aften kl. 19.30 har et foredrag om netop forsamlingshusets historie, og det kan vi deltage i. Vi kan også fra kl. 18 få aftensmad i forsamlingshuset for 50 kr. ved tilmelding senest 12/3 på email bestyrer@strandens-forsamlingshus.dk eller telefon 27 40 70 44.

Efter foredraget – cirka kl. 21 – holder vi generalforsamlingen i forsamlingshusets lille sal.

Dagsordenen for generalforsamlingen er den sædvanlige:
1. Valg af dirigent.
2. Godkendelse af bestyrelsens beretning for det forløbne år.
3. Godkendelse af regnskabet.
4. Forslag. Her vil bestyrelsen komme med et forslag om at ændre vedtægterne, så vi udvider vores område til at være hele Brøndby.
5. Budget og fastlæggelse af kontingent.
6. Valg af formand, suppleant til bestyrelsen, revisor og revisorsuppleant.
7. Eventuelt.

Øvrige forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være foreningens formand i hænde senest 14 dage før den afholdes. De sendes til Arno, helst på email ahc@brondby.dk

Vi håber at se mange af jer til generalforsamlingen – og til foredraget inden.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen