To dejlige sensommeraftener mødtes 20 deltagere, som deltog i kirkevandring arrangeret af Hvidovre Lokalhistoriske Selskab og Lokalhistorisk Forening for Brøndby sammen med Forstadsmuseet, for at vandre fra Avedøre til Glostrup Kirke.
Vandringen var en gentagelse fra 2021, hvor det også var Lisbeth Hollensen fra Forstadsmuseet, der ledede turen, bortset fra anden del, hvor Camilla Lynggaard Boysen fra Byhistorisk Hus i Glostrup overtog stafetten ved kommunegrænsen til Glostrup.
Frem til 1893 var Avedøre en del af Glostrup sogn, så derfor mødtes vi ved Avedøre gamle skole for at begynde vandringen mod Glostrup Kirke, som borgerne gjorde frem til slutningen af 1800-tallet, når de skulle deltage i kirkelige handlinger.
Brøndbyøster Kirke og Brøndbyvester Kirke lå tættere på, men som Lisbeth kunne fortælle, var der ingen af disse kirker, der ønskede at se Avedørebønderne i deres kirker, fordi de mente, de var ’røvere’.
I Avedøre landsby så og hørte vi både om Højgården, som havde skænket en ’fin stue’ til Nationalmuseet, sprøjtehuset ved Gadekæret, og købmand Bærentzen hus, hvor man langt op i tiden kunne blive betjent 24/7. Videre ad den gamle Køgevej, som gik sydfra gennem Avedøre over Avedøresletten mod Volden, som i slutningen af 1800- tallet blev bygget med hjælp blandt andet fra svenske ’voldbisser’.
Volden var en del af Københavns befæstning, som skulle sikre, at fjenden ikke kunne indtage hovedstaden. De mange arbejdere blev indkvarteret rundt om på gårdene i Avedøre og Brøndbyerne, hvor de satte deres præg både hvad piger, slåskampe og alkohol angik.
Volden blev en hindring for kirkegængerne, idet vejen blev længere, da man nu skulle til
Brøndbyøster for at kunne passere volden via en bro.
Denne gang kunne vi skyde genvej, idet der er blevet etableret en tunnel under den motorvej, der senere er kommet til. Vi fortsatte turen bag om Brøndby Stadion frem til Brøndbyvester Mølle, hvor første del sluttede.
Ugen efter mødtes vi igen ved møllen, hvor Lisbeth fortalte, hvorledes møllen fungerede både som bageri og ’traktørsted’ for arbejderne på volden og kirkegængerne, der havde lang vej at gå.
Avedørebønderne kunne fortsætte deres vej mod Glostrup Kirke lige ud, men vi måtte slå et slag bag om rådhuset, der er tegnet af Eske Kristensen, og fortsætte hen mod den gamle
bronzealderalder gravhøj, Gildhøj, som efter sigende endnu ikke er udgravet.
Langs den gamle Nordisk Kabel – og Trådfabriksgrund nåede vi frem til Tranemosegårdbebyggelsen fra 1950’erne, hvor vi stødte på endnu en kendt arkitekt, Thorvald Dreyer.
På det sidste stykke vej mod Glostrup fik vi fortællingen om, hvorfor en af vejene hedder Skolelodden, idet læreren fra Brøndbyvester Skole som en del af lønnen fik et lod her, hvor han kunne dyrke sine egne grønsager. Ved grænsen til Glostrup passerede vi Rosenåen, som blev lagt i rør i 1960’erne, da den bestemt ikke lugtede af roser. Her stod Camilla Lynggaard Boysen fra Byhistorisk Hus i Glostrup, som førte os videre op til jernbanen.
Det er i år 175 år siden jernbanen mellem Roskilde og København åbnede, så kirkegængerne kunne her ved banen få slukket tørsten ved ’Jernbanehotellet’, som blev nedlagt i forbindelse med Glostrup Centrets opførelse.
Øllet kunne være kommet fra det lokale bryghus, hvor den legendariske Axel Hansen var brygger og meget andet.
Så nåede kirkevandrerne frem til Glostrup Kirke, hvor kirketjeneren Carsten Høyer fortalte om kirken og sporene fra Avedørebønderne, som fra 1893 fik en kortere vej til kirke, idet Brøndbyøster Kirke fik pålagt at tage imod kirkegængerne fra Avedøre.
En dejlig tur, hvor fortid mødte nutid.
Louise Leth og Grethe Johansen
