To landsbyer og et fiskerleje

Lokalhistorisk Forening på besøg hos Per Kaalund, januar 2025.

Per Kaalund, tidligere lokalpolitiker, amtsborgmester og folketingspolitiker, fortæller i dette interview om sin tid i politik. Her om hans flyvende start i Brøndby Kommunalbestyrelse.

I samtalen fortæller Per Kaalund om den kamp, han i mange år udkæmpede for at give
Vestegnen og dens borgere de samme muligheder
og goder som ’dem nordpå’. En kamp, der blandt andet i dag afspejler sig i Strandparken, Arken og den nye jernbanelinjes placering fra København til Ringsted.

Han fortæller også om den meget forudseende kystsikring i Strandparken og om nord- og sydstaterne i Brøndbyøster.

Op til kommunalreformen i 1970 blev Per Kaalund mødt med daværende stiftamtmand Henning Strøms udtalelse: ’Brøndby kommune er et administrativt postulat’, da man talte om ned- og sammenlæggelser af landets kommuner. Planerne om at dele kommunen op blandt de omliggende kommuner blev afværget, skønt som Per Kaalund siger senere i interviewet: ’Brøndby bestod blot af to landsbyer og et fiskerleje.’

Klik på linkene ovenfor og lyt til dette interessante tidsbillede!

Vi har i Lokalhistorisk Forening for Brøndby startet en interviewgruppe, som taler med ældre borgere i Brøndby om lokalhistorien og sørger for at samtalerne bliver gemt for eftertiden.

Louise Leth og Grethe Johansen

Danseskole, Svømning og Anatomi i Brøndby Strand i 50erne og 60erne

Preben Nielsen fortæller om danseskolen i forsamlingshuset og badeanstalten Mandalay i Brøndby Strand.

Her er en annonce fra Folkebladet den 1/9-1955 for Kofoed’s danseskole i Strandens Forsamlingshus.
2 billeder fra Badeanstalten Mandalay
fra ca 1968-69.

Læs mere om Mandalay hos Forstadsmuseet

Her kan du høre Prebens korte fortælling om de små kulturperler i Brøndby Strand – Danseskolen og badeanstalten Mandalay:

Pølsevognen ved Bredager

Louise Leth fortæller:

Da mine forældre flyttede til Brøndbyvænge i 1949 søgte min far sognerådet om lov til at stille en pølsevogn op ved Brøndby Parkvej og Bredager. Her var man stadig i gang med at bygge.

Han fik tilladelsen – han var udlært slagter – men da byggeriet var færdigt, var kundeunderlaget væk. Håndværkerne flyttede til andre byggepladser, og det var især dem der havde brugt pølsevognen. Min far måtte tilbage til arbejdet i Kødbyen, idet beboerne i de nye karreer ikke havde råd til at købe ’fastfood’. Det kom først langt senere.

Brøndby Strand Bio

Preben Nielsen fortæller om biografen i Brøndby Strand. Den lå i forsamlingshuset, hvor den store sal også kunne fungere som biografsal.

Annonce i Folkebladet 1947

Her kan du høre Prebens korte fortælling om en sand kulturperle i Brøndby – Brøndby Strand Bio: