Billeder fra Brøndby Pop Clubs tre år på toppen
Af Vagn Kjær-Hansen,
Lokalhistorisk Forening for Brøndby
Men med andre ord: Brøndby Pop Club betød virkelig noget dengang. Den var noget som man lagde mærke til, hvis man var ”noget ved musikken” indenfor popmusikken.
Men hvad gik forud for åbningen? Jo, der var de to skolekammerater Hans Otto Bisgaard og Peter Isaksen, som begge interesserede sig for fodbold og rockmusik. Nu boede de i Brøndby, Hans Otto læste kemi og samfundsfag, og Peter arbejdede bl.a. på den lokale ungdomsskole og var i øvrigt manager for det lokale band eskimoerne.
Kommunalbestyrelsen var kort sagt ikke enige, og der blev behov for et ekstraordinært møde. Men når Kong Kjeld gik ind for noget, skete det som regel før eller senere – også selv om han dengang var relativt nyvalgt borgmester. Kommunen stillede Nørregårdshallen gratis til rådighed, og sammen med klubben fik man styr på de praktiske problemer med rengøring, toiletter osv. “Jeg har i min ungdom selv været langhåret, men det var i nakken, og da gik vi til swing og jitterbug. Således vil de unge til enhver tid have deres specielle facon, og det må vi acceptere”, sagde borgmesteren.
Det var ikke fordi Brøndby Pop Club fik det hele forærende af kommunen. Der var nok 40-50 frivillige, som stod for allehånde forskellige opgaver. Garderobe, salg af medlemskort og billetter, opstilling, rengøring og nedtagning, salg af hjemmelavede håndmadder og sodavand. Ingen spiritus – det var en kommunal ungdomsklub. Og hallen skulle være klar til badminton næste morgen kl. 9.00, så alt var nøje sat i system om aftalt.
Ja, det er tydeligt at billetterne ikke er fra den første aften, men det var hvad Forstadsmuseet havde i arkivet.
Les Miserables fra København startede, og derefter skulle Nalle & The Big Sound spille. Men gruppen manglede et orgel at spille på, så der var nogen panik, indtil man fik skaffet et Vox-orgel fra Musikhuset Aage Jensen. Men så kunne den syngende slagtersvend Roland Sørensen fra Odense ellers give den gas som soulstjernen med bigbandet The Big Sound.
De lokale helte Eskimoerne kom derefter, og de havde blandt andet Bent Christoffersen fra Bagger Radio som bassist. Til slut væltede de kendte Lollipops salen. Der har sikkert været mange pigehvin til idolerne Henrik, Jørgen og Torben.
Koncerten sluttede ved midnatstid, og den lokale avis kunne fortælle at aftenen forløb ”uden episoder af nogen art”. Popklubben havde bevist at de kunne håndtere et stort arrangement, og at det kunne løbe rundt økonomisk. Den første aften gav simpelthen et pænt overskud, så nu var man klar til at fortsætte.
Og kommunalbestyrelsen havde sagt ja til et arrangement hver 14. dag – fra september til april.
Fra Danmark kom Peter Belli, Hitmakers, Sir Henry and His Butlers. Fra Sverige bl.a. Tages – et meget populært boyband. Og så var der de engelske bands: Small Faces, The Move, The Symbols og ikke mindst Yardbirds.
På billederne er det Jimmi Page fra The Yardbirds.
Endelig var der naturligvis de lokale bands fra Brøndby: Eskimoerne, Peek-a-Boo fra Brøndby Strand, Differents, Naboerne og R&B Section.
Foråret sluttede senere end planlagt. Der kom simpelthen et alt for godt tilbud i maj om to superpopulære navne fra England: The Move og Small Faces. Der kom et billede af de to bands sammen i Brøndby i det engelske musikblad New Musical Express – så stort var det. Billetprisen måtte forhøjes til 15 kr.
De skulle begge være hovednavn, så på plakaten stod de med lige store bogstaver. Og der var panik blandt arrangørerne før koncerten, fordi Move ville smadre et par TV-apparater på scenen i protest mod at så mange sad klistret til skærmen. Billedrøret blev pillet ud på forhånd, for hvad kunne der ikke ske når det imploderede og sendte glassplinter ud i hallen. Provokationen fungerede – apparaterne blev smadret med økser.
Efter forårssæsonen havde Brøndby-poppen godt 2500 medlemmer og næsten 10.000 kr. i kassen. Da et af de formulerede formål med klubben var at støtte ungdomsarbejdet i Brøndbyerne, bevilgede man 2.500 kr. til en bordtennis-robot til Brøndbyernes Idrætsforening. Det var vist den eneste gang, der på den måde var penge til overs.
I februar bragte medlemsbladet noget så usædvanligt som et sportsdigt. Ganske vist ikke om fodbold, som jo interesserede flere af bestyrelsesmedlemmerne i Brøndby-poppen, men håndbold er jo også et boldspil. Og så var det naturligvis en begivenhed, at Danmark slog Sovjet i en landskamp. Medlemsbladet plankede digtet af Jørgen Leth fra Politiken, og det fortsætter på de næste 2 billeder.
Billedserien fortsætter her: del 2
Ville godt have været med til mødet om Brøndby Popklub, men har først erfaret det i dag. Spillede der selv utallige gang med Eskimoerne. Jeg spillede keyboard – det hed orgel dengang. Vi øvede på Pilegården. Spillede ofte i Hithouse på Frederiksberg. Vi havde en stor Ford Belair og en lukket trailer til instrumenterne. Der var to i bandet, der var klejnsmede, så de lavede overbygningen på traileren. Husker en tur til Ullerslev på Fyn, hvor vi også skulle overnatte. Vi kom adskillige timer for sent, fordi der var noget der skulle repareres med ståltråd, vistnok karburatoren. Der var ikke noget abonnement på hverken Falck eller Zonen. Husker at vi skulle overnatte fordi vi skulle videre til midtjylland næste dag. Og vel ankommet til byen undrede det os, at der ikke hang nogen plakater med os nogen steder og stedet vi skulle spille havde lukket. Efter at have ringet til vores manager Peter Isaksen fra en telefonboks, fik vi opklaret, at vi var kommet en uge for tidligt. Surt show.
Peter lavede meget nøjagtigt regnskab for hver enkelt i gruppen. Vi havde hvert vores regnskabshæfte. Vi fik udbetalt 25 kr. for hver gang vi var ude at spille, resten gik til afbetaling på anlæg. Ja, ude og spille – ikke koncert som det hedder i dag.
Må lige nævne, at jeg havde Jørgen „Høje‟ Hansen som klasselærer i Brøndbyøster skole det sidste skoleår. Han købte hotel på Bornholm med overtagelse 1. januar, hvorefter Hans Otto overtog klasselærerfunktionen som vikar og frem til afslutningen. Jeg husker, at han selv var elev på skolen nogle år tidligere, og at han spillede en stor rolle i skolekomedien vistnok Kaptajn Klo.
Vi var ofte nede og besøge ham hos hans forældre på kanten af den nyplantede Brøndby skov. Jeg husker, at de havde en norsk au pair-pige.
At jeg så 25 år senere skulle flytte ind til byen og have hans fars cykelforretning rundt om hjørnet er en helt anden historie.
…… og ja, min far var også lærer på skolen.