Dengang Brøndby var på poppens verdenskort – del 3

Billeder fra Brøndby Pop Clubs tre år på toppen

Af Vagn Kjær-Hansen,
Lokalhistorisk Forening for Brøndby

Efter nogle dårligt sælgende koncerter i efteråret 1968 gik det meget bedre den 30. november 1968, hvor John Mayall’s Bluesbreakers var hovednavnet til en forrygende bluesaften med hele 4 bands – heriblandt også det danske Delta Blues Band. John Mayall blev foreviget i Brøndby af Jørgen Toftlund, som har lånt mig flere gode billeder fra popklubben.

Den aften blev alle 1.200 billetter solgt, og mange kom forgæves til Nørregårdshallen uden at blive lukket ind.
Nu er vi så fremme ved den mindeværdige 14. december, hvor Burnin Red Ivanhoe for første gang spillede en egentlig koncert – og det var naturligvis i Brøndby Pop Club. Deres måde at spille og synge på var noget anderledes end man var vant til. Popanmelderen fra Brøndbyernes Avis undrede sig over at de sang på dansk og syntes nærmest det var forkert hvad de gjorde: “Teksterne var på ingen måde flydende. Singleguitaristen sang et par ord for derefter at spille lidt og derefter synge igen,” skrev hun i sin anmeldelse.

Om det var en provokation, eller om det faktisk skulle lyde sådan, lod hun stå som et åbent spørgsmål, da hun i avisen ugen efter koncerten konkluderede, at den form for musik bestemt ikke hørte til i Brøndby Popklub! Det gjorde den nu alligevel, for Burnin Red Ivanhoe optrådte endnu fire gange i løbet af det efterfølgende år. Men det var en ny form for musik som havde holdt sit indtog – også i Brøndbyerne, der med sangen Ivanhoe i Brøndbyerne fik slået sit navn fast i pophistorien.
Foråret 1969 var der koncerter med en del store udenlandske bands, og det største var nok Tyrannosaurus Rex – senere bare T. Rex.
Det var selvfølgelig er scoop at få dem til Brøndby-poppen, og de fik da også en kraftig foromtale i medlemsbladet:

”Det bliver … GARANTERET ENESTE OPTRÆDEN I KONGERIGET DANMARK og tilmed den første.” Og de fik ret i det med den eneste, så endnu engang havde bookerne i Brøndby Pop Club vist deres værd.

Medlemmerne fik en lille formaning med i foromtalen: ”De spiller på akustiske instrumenter, og derfor vil vi gerne bede jer (for denne ene gangs skyld) at vise en smule mere opmærksomhed, eller bare være lidt mere neddæmpede … Mange tak!”
Der var også andre store udenlandske som fx Led Zeppelin, Colosseum, og ikke mindst Ten Years After med lysbilledshow den 8. februar. Der var fuldt hus, alle 1.200 pladser blev udsolgt og mange blev sendt hjem.

Det var efterhånden et problem for Brøndby Pop Club at folk tog til Brøndbyøster og blev afvist fordi der ikke var plads i Nørregårdshallen. Det førte til at man lejede sig ind i KB-hallen til nogle af de store navne.
De danske grupper var på ingen måde glemt. Beefeaters, Day of Phoenix, Ache, Young Flowers (tak for fotoet, Jørgen Toftlund), Burnin Red Ivanhoe, Hurdy Gurdy, Delta Blues Band og mange flere var stadig på programmet, og nogle af dem kom flere gange i hver sæson. Alrune Rod kom også til Brøndby-poppen kort efter de blev dannet, og de blev et af de mest markante bands i den tid.

De spillede 1. marts 1969 og havde som mange andre fået ét sæt – altså 45 minutter. Men de var så begejstrede at de ikke var til at stoppe efter de 45 minutter. Til sidst måtte formanden Hans Otto Bisgaard simpelthen slukke for strømmen til scenen.
Der var efterhånden sket en udvikling i hvordan man opførte sig som publikum i Brøndby-poppen. Nu sad nogle nærmest og sov under koncerterne, og det var jo næppe på grund af de sodavand som man kunne købe. Og efter sommerpausen gik det galt. Nogle havde set sprøjter med narkotika, og rigtig mange lå henslængt på gulvet. Nogle af bands’ne virkede sløve på scenen.

Den konservative vælgerforening henvendte sig til kommunalbestyrelsen og anførte, at der i popklubben var ”et udstrakt misbrug af hash og andre narkotika”. Og Børne- og Ungdomsværnet i kommunen havde fået henvendelser fra bekymrede forældre, hvis børn var ”kommet bevidstløse hjem”.

Det førte til et møde mellem børneværnet og klubbens bestyrelse. Klubben måtte erkende, at der var problemer med at nogle røg hash, lige som der tidligere havde været druk. Sagen skulle op i kommunalbestyrelsen, og man skulle undersøge problemet nøjere. Men børneværnet gik til politiet og bad dem undersøge forholdene i Brøndby Pop Club.

Politiet var følgelig til stede ved de næste par arrangementer, og de kunne lugte hashrygning uden at det blev vurderet til at være særlig udbredt. De unge sad eller lå på gulvet, nogle med lukkede øjne mens musikken spillede, men da koncerten var forbi rejste alle sig, og salen var ryddet på 10 minutter. Ingen bevidstløse, ingen spor af narkotika eller sprøjter.

Billedet er lånt fra det blad, som blev lavet til 35 års ”gensynsfesten” i april 2002 i Nørregårdshallen. Jeg har lånt bladet af Susanne Olsen, mange tak.
Diskussionerne om hash og narkotika førte ikke til indskrænkninger i Brøndby-poppen. Efterårsprogrammet fortsatte i samme spor som foråret, og traditionen tro sluttede det med den traditionsrige julekoncert anden juledag med Young Flowers, Burnin Red Ivanhoe, Beefeaters, Day of Phoenix og Hut-Li-Hut.
I foråret 1970 gik økonomien ned ad bakke i Brøndby Pop Club. Fra januar til april var der et underskud på i alt godt 26.000 kr. – simpelthen fordi der ikke blev solgt billetter nok til arrangementerne. Måske var det den megen snak om klubben som en ”narko-bule”, negativ omtale i aviserne og politiets undersøgelse som skræmte folk væk.

Men forklaringen er nok snarere at Brøndby-poppen ikke længere var så alene på markedet for nutidig musik for unge på Vestegnen. Der var fx Glostruppoppen og Vestpoppen i Tåstrup – og samtidig var der nu flere koncerter på spillestederne i København.

Popklubben forsøgte at rette op på økonomien ved at lave flere store koncerter i KB-Hallen sammen med SBA, men overskuddet fra dem blev ikke særlig stort.

I april satsede klubben alt på et stort arrangement med den amerikanske stjerne Taj Mahal. De fik ham for 2.000 dollars, og skulle selv hente ham i Kastrup Lufthavn. Men der kom kun 900 til koncerten, og selv om billetprisen var hele 20 kr., var det ikke nok til at klubben kunne afdrage mærkbart på det ophobede underskud.

Kommunen accepterede at betale de ophobede regninger, og i august aftalte bestyrelsen med kommunens fritidsudvalg, at Brøndby Pop Club skulle opløses. Det blev endeligt bekræftet på en ekstraordinær generalforsamling den 20. oktober 1970.

Inden da kunne navnet Brøndby Pop Club fortsat bruges til en række store arrangementer i KB-hallen, men i Nørregårdshallen var det slut efter Taj Mahal. Det var i øvrigt Young Flowers og Hurdy Gurdy som spillede som de sidste den aften.

–o0o–

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *